Grønlands selvstyreordning

Folketinget vedtog efter vedtagelse i Landstinget og folkeafstemning i Grønland den 19. maj 2009 forslag til lov om Grønlands Selvstyre, som trådte i kraft den 21. juni 2009. Loven bygger på det forslag til lov, der indeholdt i grønlandsk-dansk selvstyrekommissions betænkning fra maj 2008.

 

Selvstyret kan ifl. loven beslutte at overtage en række nye ansvarsområder, bl.a. retsplejen, herunder oprettelse af domstole, kriminalforsorgen, politiet, selskabs-, regnskabs- og revisorområdet, råstofområdet, luftfartsområdet, det person-, familie- og arveretlige område, udlændingeområdet og grænsekontrollen, arbejdsmiljø, samt finansiel regulering og tilsyn. Selvstyret overtog den 1. januar 2010 råstofområdet og arbejdsmiljø for off-shorearbejde.

 

Overtagelse af et sagsområde indebærer, at selvstyret overtager den lovgivende og udøvende magt på området. Følgende områder kan som følge af hensynet til rigsfællesskabet og særlige bestemmelser i grundloven ikke overtages: statsforfatningen, statsborgerskab, højesteret, udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik samt valuta- og pengepolitik.

 

Med selvstyreloven indførtes en ny økonomisk ordning, som indebærer, at selvstyret overtager finansieringen af et sagsområde, når dette overtages. Statens tilskud til selvstyret er fastsat i loven til 3,4 mia. kr. årligt (2009-pris- og lønniveau). Såfremt selvstyret får indtægter fra råstofaktiviteter, reduceres statens tilskud til selvstyret med et beløb, der svarer til halvdelen af disse indtægter, dog bortset fra 75 mio. kr. årligt, der tilfalder selvstyret. Såfremt råstofindtægterne reducerer statens tilskud til 0 kr., bortfalder tilskuddet helt for fremtiden, og der indledes forhandlinger mellem Grønland og Danmark om de fremtidige økonomiske relationer mellem staten og selvstyret.

 

Selvstyreordningen indebærer en samlet regulering af de udenrigspolitiske forhold for Grønland. Fuldmagtsordningen, hvorefter Naalakkersuisut på rigets vegne kan forhandle og indgå folkeretlige aftaler med fremmede stater og internationale organisationer, er således inkorporeret i selvstyreloven. Endvidere er gældende aftaler mellem regeringen og Naalakkersuisut og praksis vedrørende inddragelse af de grønlandske myndigheder i udenrigspolitiske spørgsmål nu en del af loven.

 

Det grønlandske sprog er i henhold til selvstyreloven det officielle sprog i Grønland. Dansk kan dog stadig anvendes i offentlige anliggender.

 

Statsadministrationen

Den grønlandske selvstyreordning hører under Statsministeriets ressort. De enkelte danske ministerier varetager sager vedrørende Grønland på områder, der svarer til deres danske ressortområde, herunder sager på områder, som er overtaget af selvstyret, fx vedrørende internationale forpligtelser.

 

Se mere om samarbejdet mellem de danske myndigheder og selvstyret på denne hjemmeside: www.stm.dk

 

Rigsombudsmanden i Grønland

Rigsombudsmanden i Grønland er en institution under Statsministeriet, der fungerer som bindeled imellem rigsmyndighederne og selvstyret.

 

Forelæggelser af rigslovgivning for Grønlands Selvstyre sker via rigsombuddet eller med samtidig kopiorientering af rigsombuddet. Rigsombuddet yder efter anmodning bistand med oversættelse af rigsmyndighedernes retsforskrifter.

 

Rigsombudsmanden i Grønland er rigsmyndighedernes øverste repræsentant i Grønland.

 

Rigsombudsmanden i Grønland’s opgaver er bl.a.

-         at overvære Inatsisartuts samlinger, og holde de danske myndigheder orienteret om udviklingen og forholdene i Grønland.

-         at forestå afholdelse af valg til Folketinget samt folkeafstemninger, der er besluttet af Folketinget.

-         at udstede transittilladelser til forsvarsområdet i Pituffik til danske statsborgere med bopæl i Grønland. Rigsombudsmanden i Grønland medvirker desuden ved planlægning og afvikling af officielle besøg.

-         at administrerer som overøvrighed væsentlige dele af den familieretlige lovgivning i Grønland. Det drejer sig først og fremmest om adoptionslovgivningen, ægteskabslovgivningen, dele af myndighedsloven og dele af navnelovgivningen.

-         at behandle ansøgninger om bevilling af fri proces til retssager, som skal versere ved kredsretterne, Retten i Grønland og Grønlands Landsret.

-          

Se mere om disse og rigsombudsmandens øvrige opgaver på adressen: www.rigsombudsmanden.gl